Behandling af lændesmerter for gravide
af www.massagecentret.dk

De hyppigste årsager til lændeproblemer og bækkensmerter er manglende styrke og smidighed i ryggen og lænden. Derudover er dårlige arbejdsstillinger og for lidt motion under graviditeten også hyppige årsager til lændesmerter.

Det er derfor ikke svajet og manglende smidighed i lænden, der er det største problem, men derimod, at den gravide falder sammen i ryg og skuldre på grund af manglende styrke og dårlig kropsholdning. Det betyder at den gravide kommer til at hænge i kroppen. Den dårlige holdning, der ofte skyldes for dårlig træning og manglende smidighed er den egentlige årsag til at så mange gravide oplever lænde- og bækkenproblemer. Det er dog vigtigt at man bliver undersøgt af sin egen læge såfremt man oplever problemer der går udover almindelige smerter og ubehag.

Når kroppen presses oplever vi hvad den kan holde til. Derfor begynder mange lændeproblemer at vise sig under graviditeten, hvor kroppen presses mere end sædvanligt. Under en graviditet stilles der store krav til kroppen, der er i konstant forandring og under konstant pres. Manglende styrke i lænden, vil derfor vise sig netop her, fordi en god styrke er mere påkrævet end nogensinde før. Kroppen presses under graviditeten, fordi musklerne skal bruge energi på at tilpasse sig et nyt tyngdepunkt, og fordi kroppen bruger energi på barnet. Dette fysiske stressniveau gør at musklerne kan have svært ved at følge med i graviditeten og på sigt kommer til at spænde op. Endvidere vil lændeproblemer blive forværret hvis der opstår hævelse som resultatet af væskeophobning i kroppen, og fordi barnet tynger og hæmmer blodomløbet fra underlivet og op mod hjertet.

Ifølge Hvidovre Hospital oplever over halvdelen af alle gravide lændesmerter eller bækkensmerter under graviditeten. Årsagerne til disse smerter og problemer er ofte årsager der kan reduceres eller fjernes helt ved at udføre specifikke og målrettede øvelser.

De vigtigste råd:

  • Lyt til din krop!
  • Bevæg dig så normalt du kan og så meget du kan
  • Hold gerne mange pauser så du aflaster din krop
  • Hold fokus på din kropsholdning når du går og sidder
  • Lav øvelser for at forebygge og mindske problemer
  • Få massage af en uddannet fysiurgisk massør med speciale i massage for gravide

Stræk og øvelser

Vi er alle forskellige og derfor vil nogle øvelser være gode for den ene person og den samme øvelse vil være mindre hensigtsmæssig for andre. Derfor er det altid vigtigt at søge professionel assistance når du skal finde ud af hvilke stræk og øvelser der er mest hensigtsmæssige for netop dig.

Når det er sagt, så er der nogle generelle retningslinier man altid kan tænke på. Kroppen er designet til at være i balance. Forsiden og bagsiden af kroppen samt højre og venstre side skal være i balance. I perioder hvor man strammer op i den ene side, skal man derfor lave stræk på den side og træne den modsatte. Den side kroppen der er stram skal som udgangspunkt strækkes og den anden side skal styrkes. Hvis man falder fremover skal man derfor lave smidighedsøvelser bagover og træne bagsiden af kroppen med styrkende øvelser. Al øvelse og smidighed skal som udgangspunkt forbedre kropsholdningen og balancen i kroppen og derfor vil nogle øvelser være uhensigtsmæssige, mens andre vil være hensigtsmæssige, alt afhængigt af netop din kropsbalance. En veluddannet personlig træner vil udfra din kropsholdning kunne give dig netop de øvelser der er mest hensigtsmæssige for dig før, under og efter graviditeten.

Øvelser for lænden

De fleste gravide får et stort svaj i lænden og derfor skal de ikke lave yderligere stræk på lænden. Dette vil nemlig forværre situationen og gøre lændesvajet endnu større. Man skal i stedet arbejde med stræk ved at krumme ryggen og bagefter lave øvelser der styrker lænden, så man svajer mindre. Logik når man tænker over det, men ikke desto mindre træner mange gravide med stræk af lænden, hvilket kan have store og uheldige konsekvenser.

Øvelsen kaldet "Katten" er ofte en anvendelig øvelse, men som gravid skal man holde igen med den, hvis ens lændesvaj allerede er markant. I stedet for at lave hele øvelsen, laver man i stedet kun halvdelen af øvelsen og springer over den del hvor man øger svajet i lænden.

Øvelsen er vist nedenfor på. Start med at stå på alle fire. Hænderne er i skulderbredde og knæene i hoftebredde. Dette er en neutral position for lænden. Skyd derefter forsigtigt ryggen op, pres samtidigt underlivet ind under kroppen og før hovedet nedad. Hold denne position i 10 sekunder og gå stille og roligt ned til den neutrale position

Øvelser, stræk og træning afhænger af hvor du er i graviditeten samt hvad dit træningsniveau har været før og under graviditeten. Endvidere afhænger øvelser af hvordan din krop har reageret på at du er gravid. Søg derfor altid professionel vejledning inden du laver øvelser og brug altid din fornuft når du træner. Er der øvelser der ikke føles godt, så stop med det samme og lyt til din krop.

Behandling af lændesmerter

Flere massører er uddannet til specifikt at behandle gravide. Bestil en graviditetsmassage hos Massagecentret der har ekspertise i massage af gravide. Under massagen vil massøren gennemgå alle musklerne i kroppen og kan på baggrund heraf fortælle, hvilke øvelser der vil være gavnlige for netop dig. Massøren er uddannet fysiurgisk massør, med lægeeksamineret uddannelse i fysiologi og anatomi, samt med en specifik uddannelse i massage af gravide. Massøren har endvidere en uddannelse som personlig træner hos ProAcademy, der er landets førende uddannelse af personlige trænere. Derfor er du i gode hænder hos Massagecentret. Du kan læse mere om graviditetsmassage på Massagecentrets hjemmeside:

Graviditetsmassage - Gravid massage i København